3 insta-kontoer vi altid vender tilbage til!

1.Cph.muse

Vi elsker Charlottes naturlige, hyggelige og skønne hjem fyldt med planter og fantastiske fund. I det hjem vil vi gerne have det hele, tak!

Når Charlotte poster billeder på sin konto, er der en slags sart, romantisk aura omkring hendes univers, der er så fyldt med lækkert interiør og små fantastiske kroge, at vi hele tiden gerne vil se mere. Boligen er ikke kun smukt indrettet, det er tydeligvis også en ret smuk bygning med enormt flotte detaljer.

Se cph.muse lige her.

2. Trinesblend

Vi elsker Trines farverige univers og total trendy og usnobbede indretning i lejligheden på Nørrebro.

For en der har boet på Nørrebro, er det skønt at følge Trinesblend, for så får man lov til at kigge med i den del af verden og samtidig savne gaderne omkring Trines lejlighed lidt. Og den lejlighed er alt for fed. Farverne er skønne, indretningen dejlig og de billeder Trine bruger på sin profil er så farverige og fuld af spræl, at man bare bliver glad.

Følg Trines insta lige her og bliv endnu mere inspireret på hendes blog.

3. Salmonstreet

Vi elskede dem, da de boede i lejlighed, og vi er næsten endnu mere glade for dem, nu hvor de bor i hus i Valby. 

Hvis der er et par, som giver den max gas med renoveringen, så er det Trine og Anders fra Salmonstreet – vi bliver helt forpustede, men det er fedt at se, hvordan de river ned og bygger op på ny. De er ihærdige, super dygtige og meget anderledes i deres stil – anderledes fra os selv og mange andre – og det er skønt at følge. De følger tidens trends, men gør det total på deres egen måde, og det er inspirerende.

Se Trine og Anders skønne insta-konto fra salmonstreet lige her eller følg deres blog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *