Monstera, grønne planter, stueplanter, nemme planter, planter, boligindretning, styling, indretningstips

Bo smukt med grønne planter

Grønne planter er for alle, og du behøver ikke være den fødte gartner for at bringe dem ind i dit hjem. En grøn plante her og der kan gøre alverden til forskel, og der findes mange stueplanter, som er særdeles nemme at passe. At fylde sin bolig med grønt er som at trække naturen inden for. Det kvikker humøret op her i vinterperioden, og det har en god indvirkning på sjælen.

– – –

Men hvilke grønne planter skal du vælge og hvordan skal du style dem?

Vi har samlet et lille udpluk af billeder fra en håndfuld dygtige bloggere og boligsider, der viser, hvordan du fint og flot kan bruge stueplanterne i dit hjem. Vi håber, du kan blive inspireret.

skaermbillede-2016-10-25-kl-12-00-09
Kilde: BoBedre

Her bliver det næsten ikke mere grønt: blomstertapet og planter på skabet. Du behøver naturligvis ikke at fylde dit hjem op med planter overalt, men hvis du har mod på det, kan det skabe en fantastisk stemning, hvis du samler et lille landskab af planter på et enkelt skab. Den bedste effekt fås oftest når du samler dine pynteting i små oaser.

 

skaermbillede-2016-10-25-kl-11-17-20
Kilde: EmilySalomon

Den taknemmelig plante fingerfilodendron er blevet meget populær, og det er nemt at forstå. Med sine store, brede blade og volumen giver den stemning i hjemmet. Og hvad bedre er, så er den utrolig nem at passe – ja den vokser så godt, at du skal passe på, den ikke overtager hjemmet.

 

skaermbillede-2016-10-25-kl-11-35-49
Kilde: homesick.nu

Soveværelset i denne lejlighed har fået lidt ekstra farve og liv med en stor plante i hjørnet. Som modstykke slænger en lille klatreplante sig i vinduet, hvor endnu en stor plante afslutter symmetrien. Det er på mange måde perfekt med planter, der ikke stikker for meget ud netop i det rum, du skal sove i. Lejligheden er for øvrigt ikke større end 40 kvadratmeter, som er super godt udnyttet – se resten af boligen på homesick.nu

skaermbillede-2016-10-25-kl-11-55-21
Kilde: MadogBolig

Er du ikke glad for planter, som fylder for meget op i dine rum, kan du gøre som her. Køb tre små planter, sæt dem i potter og stil dem på et smukt fad, fx på dit skrivebord. De pynter uden at overtage rummet.

skaermbillede-2016-10-25-kl-12-18-40
Kilde: BoligLiv

Vær ikke bange for at lade dine planter fylde godt og stil dem gerne op i højden, så du rigtig kan nyde dem.