Skærmtid, skærmregler - ingen dårlig samvittighed

Børn og skærmtid – og om hvorfor vi har droppet den dårlige samvittighed

Skærmregler er vel sagtens et af de mest omdiskuterede emner blandt forældre i nutidens verden. Vores regler er mere flydende end hvad godt er, men vi har ikke længere dårlig samvittighed.

Skærmtid – et af livets store spørgsmål!

I morges lagde jeg et billede på Instagram, hvor mine tre børn sidder med hver sin iPad ved morgenbordet. De glor (bogstavelig talt) på hver sin ting (her til morgen henholdsvis Doktor McStuffins, mål fra gårsdagens fodboldkampe og Morten Münster – oh yes, vi hygger), og det er samme scenarie hver eneste morgen på alle hverdage.

Når børnene bliver vækket, tager de tøj på i en søvndis og går så direkte i sofaen med deres iPad. Alt imens laver jeg morgenmad, og når de sætter sig til bordet, følger iPad’en med. Her bliver de siddende, indtil tænderne skal børstes, håret reddes (når vi husker det) og vi skal ud af dørene. De fleste morgener giver det omkring 45 minutters intensiv skærmbrug.

Ifølge denne her undersøgelse fra Nordic Parenting (som i øvrigt er ret god læsning) har Sille således brugt det meste af sin anbefalede skærmtid, inden vi overhovedet er kommet i gang med dagen. Betyder det så, at hun ikke må bruges iPad’en, når hun kommer hjem?

Niks.

Det må hun gerne, hvis hun har brug for det. Som regel vil hun gerne lege, når hun lige er kommet ind af døren. Og ha’ mad. Men når roen falder på efter aftensmaden, så trænger hun til at slappe af, og det foregår som regel med et kig på iPad’en. Nogle gange falder hun i søvn efter 30 minutter, andre gange ser hun tegnefilm i en time.

Skærmtid – 6-8 årige børn

Artiklen er lidt mindre konkret, når det kommer til de større børn, og det er vi også her på matriklen. Som udgangspunkt hedder det sig, at de må bruge iPad’en en times tid i løbet af eftermiddagen og aftenen, men vi synes, det er svært at overholde tidsgrænsen, fordi det tit bliver lidt flydende.

Både Lucca og Matti går til fodbold to gange om ugen, der er ofte kamp i weekenden og Lucca går yderligere til både teater og billedkunst, mens Matti løber slider boldene tynde i SFO’en. De kan lide at lege både ude og inde, det gør – og skal – de hver dag. Men de hygger sig også med at spille, og mange gange spiller de sammen, og jeg kan høre, hvordan de virkelige har det sjovt, når de bygger en verden sammen i Minecraft eller tjener penge til deres figurer i Roblox – og når det sker, så flår vi ikke deres iPads ud af hænderne, fordi der er gået en time. Sorry to say.

Vi er nok lidt laissez faire omkring det, og det skyldes måske i virkeligheden, at vi synes, der er en forholdsvis fornuftig balance mellem aktiviteter og skærmtid (når det ikke lige er sommerferie og børnene keder sig).

SkærmFRI og skærmSAMVÆR

Ordet “skærmFRI” har jeg snuppet fra artiklen og “skærmSAMVÆR” fandt jeg lige på i et snuptag. Så kreativ er jeg nemlig 🙂

Ordene beskriver meget godt den måde, vi også er digitale på herhjemme. Vi har nemlig enkelte grundregler omkring både telefon og iPad, som vi faktisk aldrig snakker om, fordi børnene kender og forstår dem:

  1. Der er ingen skærme i nærheden af bordet, når vi spiser aftensmad (medmindre andet er aftalt)
  2. Der er ingen brug af skærme, når der skal puttes (medmindre jeg ikke kan huske teksten på den godnatsang, jeg skal synge)

På samme måde har vi ikke telefonen fremme, når vi henter børnene, ligesom vi forsøger at lade den ligge, når vi har gæster eller er på besøg.

Og så er der det med samværet. For det første er de to store gode til at være fælles om nogle spil og har lavet aftaler med hinanden om kun at spille dem, når de er sammen. For det andet forsøger vi at følge lidt med i deres spil og færden på You Tube. Jeg er eksempelvis ret god til diverse fodboldspil, ligesom jeg kender de fleste af Naja Münsters videoer på You Tube (så jeg bliver jo også klogere dag for dag…), og det er faktisk ret hyggeligt, at kramme børnene lidt, mens vi stirrer på skærmen i fællesskab.

Når børnene vil på sociale medier

Lucca har længe ønsket sig en You Tube-kanal, og egentlig havde vi sagt ja, hvis hun overholdt en række regler. Nu har hun ombestemt sig, og det brokker vi os ikke over.

Begge børnene har en profil på TikTok, men de må kun dele deres videoer med venner. Og de må kun være venner med folk de kender i det virkelige liv.

På det her punkt er jeg nok en smule stram. Det skyldes, at jeg bare gerne vil, at de skal være så store som muligt, inden de begynder at overveje likes og andet lir på de sociale medier. Og jeg er mere end modtagelig overfor gode råd, så smid endelig en kommentar, hvis du har nogle.

Samvittighedskvalerne er forduftet

Der var engang, hvor jeg undlod at fortælle alt for meget om, hvordan og hvorledes den der skærmtid foldede sig ud hos os. Det er et udskældt fænomen, synes jeg, og det er kilden til dårlig samvittighed hos så mange familier. Herhjemme har vi nu bare besluttet, at det ikke nytter noget med samvittighedskvaler, så vi har lagt dem på hylden. Tingene fungerer, børnene trives, dyrker sport og har masser af venner i den virkelige verden, og vi har fundet et niveau, der passer familien – om end det måske er en smule højere end det anbefalede.

Har I regler for skærmtid derhjemme? Og hvis ja, hvilke?

Vil du læse mere om livet hos mig og min familie, kan du læse med her, hvor du finder alle indlæggene fra @arablestreet.

Du kan også læse med hos 100kvm_eventyr, der deler ud af stort og småt fra deres hverdagseventyr.

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *