Bolig med gulve af hestemøg og rå vægge – kig med indenfor i den istandsatte bolig


Bolig: Sanne fra Odder bor på en nedlagt gård med sin mand, deres store børn og deres hund. Deres bolig har netop været vist i ugebladet Søndag, men nåede du ikke at se den, så kan du også komme med indenfor i deres bolig lige her.

På den gamle gård et stykke udenfor Odder bor Sanne med sin mand. Sammen har de selv istandsat den smukke gamle bolig, og det har taget tid og krævet gå-på-mod.

For hvordan sætter man sådan et gammelt sted i stand, når det har stået tomt i årevis og er godt og grundigt nedslidt?

Det gør man ved at gå roligt til værks, mærke efter og selv være en stor del af processen. Sådan fungerede det i hvert fald bedst for Sanne og hendes mand.

Det bedste for huset

Sanne fortalte os, da vi besøgte hende, at de i starten købte gården og boede i et andet hus. De skulle lige mærke, om de virkelig skulle bo her. Men jo mere renoveringen greb om sig, jo mere klar blev de til at rykke ud på gården.

Da de gjorde det, var de endnu ikke i mål med renoveringen. Men det gjorde det nemmere at være en del af processen – en proces der helst skulle være så meget i husets ånd som muligt.

Det har hele tiden været vigtigt for parret, at materialer og opbygning af huset blev så naturligt og bæredygtigt som muligt. De har brugt meget inspiration fra husene på Friland, der ligger på Djursland. Her fik de ideen til deres gulv i køkkenalrummet, der er lavet af gammel hestemøg og hø.

Væggen er beklædt med puds, der giver huset mulighed for at ånde. Trægulvene er solide og tykke, bjælker fritlagt og en stor masseovn er med til at varme huset op – alt sammen krydret med moderne elementer som ståltrappen op til første sal.

Oplev den hyggelige stemning

OG det er altså blevet et enormt indbydende, varmt og hyggeligt hjem, parret har fået lavet sig – se selv med her på vore boligbesøg og bliv inspireret:

Entré:

Køkken:

Stue:

1.sal:

Baderum:

Se det hyggelige istandsatte hus i Dragør, hvor mod-studio holder til – lige her!

Bliv også inspireret af Charlotte’s grønne paradis fyldt med planter både inde og ude.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *