New Yorker indretning, flydespartel, gulve, rå gulve, indretning, indretningstips, A little story

Cool New Yorker vibes i Jylland

Vi kigger som regel flere tusinde kilometer efter de rå New Yorker boliger, der har den dér lækre, industrielle karakter. Men midt i Jylland faldt vi over denne bolig… Gennemført, råt og helt igennem lækkert.

– – –

Da Christina og Stine i sin tid overtog huset, var der ikke mange New Yorker vibes over det. Men det er de i den grad kommet efter; det gamle byhus i Horsens er renoveret fra top til tå, og i dag er det lyst, luftigt, råt og virkelig dejligt at være i. Parret valgte at lade de hvide flader være gennemgående for at skabe en helhed, og så har de fremhævet de unikke detaljer, som et hus i den alder byder på: rå murstensvægge, gamle vinduer og patinerede bjælker.

Vi er i den grad vilde med huset, og det bliver kun endnu bedre af at vide, at Christina og Stine har lavet rigtig meget af arbejdet selv efter mottoet: Prøv dig frem! Man kan lave meget mere selv, end man tror.

Gulvet… Wauw!

Ja, overskriften siger jo næsten det hele. Vi er fuldstændig solgt over de fede gulve, parret har lavet i stueetagen. Det er flydespartel, og vi har fået et lille fif, som vi gerne giver videre: Lav det ikke i 30 grader og solskin! Det tørrer så hurtigt, at det er sindsygt svært at følge med.

Men fedt er det blevet!

Flydespartel, betongulv, betonlook, rå gulve, flydende beton
Hvor fedt er det her gulv lige? Det er flydespartel, og Stine og Christina har selv lavet det.

Kontoret… Lyst, lækkert og råt

På førstesalen møder vi kontoret. Væggen til trappen er fjernet, så man træder direkte ind i rummet, når man kommer op. De hvide gulve, vægge, lofter og trappetrin samler indretningen til en helhed og giver plads til det industrielle touch, som den rå murstensvæg giver. Og selvom der ikke er brugt mange farver, så træder de tydeligt frem, når alt det andet er hvidt.

Vi ved ikke med jer, men vi kunne godt sidde der og arbejde!

Kontor, kontorindretning, hjemmekontor, hvide gulve, hvide trapper, råt, new yorker stil, indretning, boligindretning
Gulvene er malet hvide og det samme er trappen. Det giver et lyst og luftigt rum, og det er bestemt ikke det værste sted, vi kunne forestille os at arbejde.
Portræt
Stine og Christina; det var super inspirerende at møde dem 🙂

Stuen… enkel og minimalistisk

Der er kig fra kontoret til stuen, og de hvide gulve fortsætter hele vejen igennem. Rummet er holdt helt enkelt med store flotte billeder på væggene.

Vil du i øvrigt have et par gode råd til at lave din egen billedvæg, har vi lavet en guide lige her.

Stue, kontor, hjemmekontor, billedvæg, gallerivæg, nordisk stil, indretning, a little story

Stue, sofa, indretning, indretning af stue, billedvæg, fotovæg, gallerivæg.
De hvide flader danner en perfekt baggrund til den minimalistiske indretning i stuen.

New Yorker vibes på øverste sal…

Allerøverst i det lille byhus finder vi soveværelset og badeværelset – og begge dele emmer af lige dele luksus og patina. De industrielle undertoner er gennemførte og det efterlader rummene med en cool New Yorker vibe, som vi er ret pjattede med.

Soveværelse, indretning af soveværelse, soveværelsesindretning, hvide gulve, fritlagte bjælker.
De patinerede bjælker giver et fantastisk touch til rummet, og de spiller godt sammen med de rå varmerør og natbordet, som parret selv har lavet.
Badeværelse, badeværelsesindretning, hvidt badeværelse
Der er indgang til badeværelset direkte fra soveværelset, og det er indrettet minimalistisk og enkelt som resten af huset.

Hvis du er interesseret i at se procesbilleder fra Stine og Christinas renovering, så kan du finde dem på Bolig Magasinet her, her og her.

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *