Grønne planter, stueplanter, hjemmekontor, kontor, kontorindretning, indretning, indretningstips

Enkle greb der gør dit skrivebord SÅ meget hyggeligere

Det skal være hyggeligt, varmt og rart at sidde ved sit skrivebord og arbejde. Synes vi, i hvert fald. Og det er faktisk ganske lidt, der skal til. Tjek vores miniguide og kast dig over indretningen med det samme. De fleste ting har du helt sikkert allerede i huset.

– – –

For lidt tiden siden bad Jyllands Posten os komme med et par enkle tips til, hvordan man hurtigt og nemt kan indrette sit skrivebord, så det bliver hyggeligt og rart at sidde ved. Man kan selvfølgelig altid gå ud og købe lækre ting i butikkerne, men vi satte os for at indrette et skrivebord med de ting, vi allerede havde – og som du garanteret også har, hvis du bare kigger godt efter.

Nedenfor er skrivebordet, som det så ud, inden vi gik i gang. Det er ikke ultimativt kedeligt – der mangler bare noget, før det er rigtig rart.

Arbejdsplads, hjemmekontor, indretning af kontor, kontorindretning, indretningstips
Selvom der er enkelte planter og varme i form af træet, så er arbejdspladsen stadig lidt trist at se på.

Planter skal der til

Det første, vi nærmest altid gør, når vi skal indrette påny, er at finde en god stak grønne planter frem. Grønne planter giver beviseligt mindre hovedpine, mindre stress og højere effektivitet – og mon ikke vi alle kan bruge det, når vi arbejder? Og så er det jo ikke en hemmelighed, at vi elsker planter.

Derudover kan små krukker med låg fungere som opbevaring af fx papirclips eller andre småting, ligesom bøger giver varme og personlighed til indretningen. Den rosa vase nederst til venstre er fra Julie Damhus, og vi er ret pjattet med den.

Indretning af kontor, kontorindretning, svigermors skarpe tunge, grønne planter, planter, stueplanter, arbejdsværelse, planter på kontoret.
For at gøre det nemt for dig selv, kan du med fordel vælge planter, der er nemme at passe. Svigermors skarpe tunge er én af dem. Er der ekstra plads, så brug også gerne en håndfuld bøger til at gøre det hyggeligt og personligt. Den effekt har bøger bare.

Funktionel – og æstetisk – opbevaring

På skrivebordet kommer vi ikke udenom, at det er nødvendigt med en række funktionelle ting, der ikke nødvendigvis er kønne: blyanter, tape, tegnestifter, papirclips etc. Men det er ret nemt at kreere et par opbevaringsløsninger, som gør dem lidt kønnere at se på.

DIY, krea, gør det selv, klemmer, skrivebord, indretningstips
En helt enkelt løsning er at snuppe et par klemmer fra vasketøjssnoren og give dem en overskrift. Perfekt til noter, to do-lister og små fotos, der vækker gode minder. Et par tunge sten er eminente til at holde papirerne på plads, og de pynter på skrivebordet.
DIY, krea, kreativ, gør det selv, blyantsholder, skrivebord, hjemmekontor, indretningstips.
Blyanterne kan du holde styr på ved hjælp af en hjemmelavet krukke. Her er det dåsen fra flåede tomater, som vi har givet en klat maling.
Indretning, opbevaring, opbevaringsløsninger, skrivebord, indretning af skrivebord, kontorindretning, hjemmekontor.
Tape og andre småting skjuler du nemt i en lille kasse, hvor et par grønne planter skærmer for de kedelige, men nødvendige, ting.

Med billeder kommer du langt

Når du skal indrette dig hyggeligt og rart omkring dit skrivebord, så er det også en god idé at finde lidt billeder frem fra gemmerne. Vælg nogle, der gør dig glad. Det kan være alt fra familiefotos, til natur eller små finurligheder, du bare godt kan lide.

Vi har valgt et lille miks. Vi elsker billedet af de rå kyllingefileter (- og nej, vi kan ikke forklare hvorfor), og naturbilleder er altid gode, når man sidder og bliver lidt træt af at arbejde. Det nederste billede til højre er fra naturbilledertildinbolig.dk, og der kan vi godt anbefale dig at kigge, hvis du vil trække naturen med indenfor.

Billeder, naturbilleder, gallerivæg, billedvæg
Vi har brugt et enkelt billede til at dække for en kedelige elinstallation; de gør sjældent noget godt for det æstetiske udtryk.

Overvej dit farvevalg

Indretningen af ens skrivebord/hjemmearbejdsplads er lige så vigtig som indretningen i resten af huset, og derfor kan du roligt bruge lidt tid på at grave de helt rigtige ting frem. Særligt bør du overveje dit farvevalg, da de fleste har brug for et forholdsvis roligt sted at arbejde. Vi tog udgangspunkt i den grønne bordplade og kørte videre i de grønlige/naturlige nuancer, da det giver ro i sindet.

Derudover hjælper naturmaterialer som skind og træ altid lidt på hyggen. Og det samme gælder planter, men det har vi vist nævnt!

God fornøjelse med dit eget skrivebord. Og vi vil meget gerne se billeder, hvis du har skabt dig en dejlig oase 🙂

Skrivebord, indretning af skrivebord, indretningstips, design, diy, krea, tips
Når du omgiver dig med planter og smukke, praktiske løsninger, så bliver det så skønt at arbejde ved skrivebordet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *