Farvel til vores gamle skole

Et fint sidste farvel til vores gamle skole - det fineste hus vi nogensinde kommer til at bo i.

I går, søndag, sagde vi farvel til vores gamle skole. Vi afleverede nøglerne til de nye ejere, og det var en svær og hård dag, men også en rigtig fin og god dag, for nu kan vi lukke en dør og åbne en ny.

Vi har længe levet i et vakuum herhjemme med ét ben på skolen og ét i Herlev. Det har været hårdt for alle i familien, og derfor var det rigtig rart, at vi endelig kunne give skolen videre i går. Men det var også med ondt i hjertet og tunge fødder, vi i går morges drog mod skolen. Nervøse for hvordan vi ville ha’ det, da vi ankom dertil, og nervøse for vores reaktioner i det hele taget.

Hov forresten – vi har skiftet navn på Instagram til 100kvm_eventyr. Find os lige her! Snart skifter vi også navn herinde☺️

Den vinter var mageløs og klædte huset fantastisk.

Ro på nerverne og en sidste gulvvask

Vi tog ned til vores gamle skole i god tid før aflevering, så vi kunne samle vores sidste ting sammen og putte dem i bilen. Vi ville også gøre rent, støvsuge og vaske gulv, men vi nåede aldrig det sidste, for timerne gik og pludselig var klokken kvart i overtagelse. Så vi skyndte os ned i haven for at tage et sidste foto, og Bernhard var træt og sur, så det hele blev lidt kaotisk. Måske var det fint, så stod vi ikke der og blev sentimentale og tudeagtige.

Kort tid efter ankom ejendomsmægler og de nye ejere, vi videregav informationer, og bum så kørte vi af sted. Da vi flyttede væk fra København for et par år siden, var vi ret ulykkelige, da vi kørte væk fra vores dengang hjem. Nu var vi mere lidt rundt på hatten, trætte og overvældede. Jeg tror ikke helt, vi vidste, hvad vi skulle føle. En af os fældede en lille tåre i bilen, men ellers gik der praktisk i den med frokost, lur og andre gøremål.

Jeg tror nok, vi fik sagt godt farvel til skolen. Så godt som man nu kan, når man prøver på ikke at flæbe foran de nye ejere. Men i morges ramte virkeligheden godt nok lidt hårdt, og vi er alle lidt pjevsede i dag.

Motor på cykel og en ostemad

Daniel er den evige optimist i vores familie, jeg er pessimist og drømmer altid om noget andet. Således startede morgenen med, at jeg var i tvivl, om Herlev nu var det rigtige. For her er godt nok meget trafikstøj. Det skal jeg lige vænne mig til. Og typisk mig at tænke sådan😂

Nå, men det tager Daniel sig ikke af, og han fik mig straks på bedre tanker fordi:

1. 
Han har nu kun ti minutter til job, så han var hjemme her til morgen, da B vågnede. Han kunne kysse ham (og mig) farvel, og vi vinkede i døren. Dét er hverdagsluksus.

2. 
Han havde tid til at lave morgenkaffe til mig OG smøre mig en morgenbolle med ost.

3. 
Han kom lige forbi herhjemme, da jeg sad og arbejdede, for at hente noget, han havde glemt. Så kunne vi lige sige hej og snakke i fem minutter. Det er ikke sket i snart to år pga. den lange køretid til job.

4.
Han tager lige B med hjem fra børnehave, når han kører fra job, fordi han faktisk kan nå det nu.

5.
Han, B og mig tager S-toget senere ind for at hente vores cykel, der har fået motor på – så cykler han hjem med B, i mens jeg går tilbage og får noget tiltrængt alenetid og (lidt) motion samtidig. 

Dét glæder jeg mig max meget til. Hurra for mulighederne i byen! På trods af trafikstøj og få kvm🙂

Læs mere om vores beslutning om at flytte fra skolen lige her!
OG
Læs lidt om hvad der nu skal ske i vores nye bolig lige her!

2 Comments

  1. Kære Nana,
    Tusind tak for dine søde ord – blev simpelthen så glad af at læse dem. Sjovt som det ind imellem er rart at vide, at andre har være igennem det samme som en selv. Og hvor er jeg glad for, at I ombestemte jer, så I nu er havnet det rigtige sted – jeg håber inden længe, når det hele er faldet til ro, at vi vil føle det samme:)
    Tak:):):)
    Kh. MetteMaje

  2. Til lykke med jeres nye hjem! Man giver vist aldrig afkald på noget, uden at der er en lille del af det man gerne ville have haft med, men det er bundlinjen der tæller 🙂
    Jeg kan genkende rigtigt meget af det du fortæller. Min mand og jeg flyttede fra Holte til Sydsjælland hvor vi havde købt en stor gård. – Som du skriver om skolen: Det fineste sted vi nogensinde kommer til at bo. Men vi trivedes ikke, for vi var for langt væk fra familie, venner, ja, alt det vi kender. Så efter 2 år solgte vi, og nu bor vi i Nordsjælland (også på en gård, bare meget mindre), og vi er SÅ glade for at vi flyttede hjem. Jeg håber for jer at I kan sige det samme, så snart I er faldet på plads!
    Hilsner fra Nana

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *