Kludetæppe, Aiayu, genbrug, zero waiste rug, pastelfarver, genanvendelse

Fire fine tæpper til gulvet

Varme, hygge og personlighed i hjemmet er vist noget de fleste af os ønsker. Med gulvtæpper kan du skabe en skøn stemning, samle rummets funktioner og skabe helhed i indretningen, og så kan løse tæpper desuden hjælpe med at forbedre akustikken i dit hjem.

– – –

Men hvilket tæppe skal du vælge? Skal det være fladvævet, højluvet, mønstret eller ensfarvet? Og skal farverne være dæmpede og nedtonet eller vilde og voldsomme? Det afhænger selvfølgelig af din personlige smag, men vi har samlet en række tips, der kan hjælpe dig på vej, hvis du er på jagt efter et tæppe til stuen, køkkenet, gangen, soveværelset…

  • Et fladvævet tæppe giver et rolig og afdæmpet udtryk.
  • Ensfarvede tæpper er mere stringente og lader dine møbler komme i centrum.
  • Højluvede tæpper tilfører varme og tekstur til din indretning.
  • Vilde mønstre går godt sammen med ensfarvede møbler og omvendt.
  • Har du et et lyst rum, kan du roligt kaste dig over mørke tæpper.

Brug tæpperne til at skabe “rum” i rummet, fx ved at afgrænse sofahjørnet, og brug dem til bringe farver og varme ind i indretningen. Du kan både vælge den minimalistiske og enkle løsning, hvor du nøjes med ét tæppe ad gangen, eller du kan samle flere forskellige tæpper i forskellige størrelser og farver og lave dit eget finurlige mønster.

Trænger du til inspiration, har vi fundet nogle af vores absolutte favoritter frem:

VARJO fra Muuto

De smukke tæpper fra Muuto er designet af den danske designer Tina Ratzer, og er lavet af 100 % lammeuld fra New Zealand. Vi er vilde med de fine tone-i-tone-farver, som diskret vil varme op i de fleste hjem.

Fra Dkk 4.495,00 – køb det her.

Muuto, tæpper, tæppe, gulvtæppe, Varjo, tone-i-tone, indretning, styling, indretningstips
De fine tone-i-tone nuancer ville i hvert fald pynte i vores hjem.

Raw Rug fra Aiayu

De små fine kludetæpper fra danske Aiayu er skønne med deres pastelfarver. De er lavet af rester fra produktionen af sengetøj og skjorter, og farverne veksler derfor fra tæppe til tæppe. Vi elsker den finurlige historie, og drømmer om en hel bunke af kludetæpperne.

Dkk 295,00 – find dem her.

Kludetæppe, Aiayu, genbrug, zero waiste rug, pastelfarver, genanvendelse
Smukke kludetæpper fra danske Aiayu

Borg Rug fra Louise Roe

Det rosa tæppe med grafisk mønster er inspireret af den klassiske sildebensparket, der findes rundt omkring på gamle danske borge, og er lavet af 100 % uld fra New Zealand. Farverne er skønne og de grafiske look giver kant til din indretning.

Fra Dkk 1.499,00 – køb tæppet her.

Louise Roe, tæppe, gulvtæppe, tæpper, løse tæpper, grafisk indretning, indretning, tips til indretning, styling
Giv indretningen kant med et grafisk tæppe.

Another Rug fra &Tradition

Kelimtæpperne fra &Tradition oser af lækkerhed. Vi er især vilde med den gule farve, der vil give liv til enhver indretning. Tæppet fås nu også i røde, grønne og blå nuancer, hvis du er til en mere dæmpet version.

fra DKK 2.295 – find alle farverne her.

&tradition, another rug, tæppe, rug, tæpper, gulvtæppe, løse tæpper, indretning, styling, tips
Hvis dit hjem kan bære en varm og klar farve, så tag et kig på dette gule tæppe fra &tradition