Indret det perfekte læsehjørne

I den her mørke tid kan det være nødvendigt at lade op og bruge tid indendørs på ting, som gør dig glad. Og hvis du bliver glad af at læse en god bog, skal du bestemt udnytte, at du alligevel ikke kan gå i haven, male huset eller slå græs netop nu. I stedet skal du indrette det hyggeligste læsehjørne, hvor du kan fordrive de kolde aftener. Det er helt enkelt: Sæt dig i din favoritstol, slå benene op og læs dig væk fra mørket og kulden.

Har du ikke det perfekte sted at gøre netop det, så kan du let lave et godt og rart læsehjørne. Du skal bare følge et par gode grundregler i din indretning og vupti: så har du det perfekte læsehjørne.

Husk hygge og godt læselys i dit læsehjørne

Det første du skal gøre, når du skal lave en god læseplads, er at finde et godt hjørne eller en god placering med en masse lys. Her skal du stille din bedste stol og sætte en god læselampe op.

Når du har fundet dit hjørne og din stol, skal du i gang med at gøre det hyggeligt. Du skal danne en lille oase om dit hjørne og sørge for, at der er noget af alt det, du synes, er rart. Hæng et varmt tæppe over stolen, som du kan tage over dig, hvis du bliver kold. Lav dig en god kop kaffe og tænd gerne et stearinlys for at skabe god stemning. Og har du en bedste ven, så sørg for, at der også er plads til den i det rare hjørne.

Når dit læsehjørne er lavet, er det op til dig at finde den bog, du gerne vil hygge dig med. Og så sørge for at afsætte tiden, så du har mulighed for at trække stikket en stund fra hverdagen.

God læsefornøjelse!

 

 

Bøger, havebøger, indretning, indretning af læsehjørne, gyngestol, plaid, A little story
En god gyngestol er den perfekte siddeplads, hvis du skal nyde en god bog – og husk altid en dejlig, varm plaid.

 

Læder, lænestol, læsehjørne, hygge, brændeovn, pejs, A little story, inderetning, indretning af læsehjørne,
Er du ikke til gyngestolen, så er en god læderstol med lækker patina også en oplagt mulighed til læsehjørnet. Og har du en brændeovn, så er hyggen nærmest fuldendt.

 

Der skal selvfølgelig altid være plads til din bedste ven i stuens hyggeligste hjørne.