Foråret er startet, og der er ikke lang tid til terrassen for alvor skal tages i brug – vi har samlet lidt skøn inspiration til dig, der gerne vil indrette et lækkert uderum.
Når du skal indrette din terrasse, skal du tænke i hyggekroge, opholdsrum, planter og sommerblomster. Med få elementer kan du nemlig skabe et smuk terrasse, der emmer af varme og hygge, og som gør, at du og familien kan nyde årets varme sommerdage i skønne omgivelser.
Ved du ikke, hvor du skal starte eller slutte, kan du med fordel tage udgangspunkt i et tema – så er det lettere at beslutte, hvilke møbler du skal have, og hvilke planter der passer bedst til stilen.
Vi har fundet tre stilarter – brug dem endelig, hvis de passer til dig og din have.
Junglefeber på terrassen
Er du til store eksotiske planter, bambusmøbler og junglevibes, så kig med på billederne her.
The Planthunter Book – The Planthunter – Whitworth Garden
Er du vild med junglelook’et skal du gå efter:
- Masser af store grønne planter i potter og krukker
- Havemøbler i bambus eller rattan
- Smukke tekstiler med farvede mønstre
- Fade og skåle i stentøj og træ
Nordisk hygge på din terrasse
Skal det være enkelt, lyst og let på din terrasse, kan du gå med den mere rolige og afdæmpede nordiske stil som på billederne nedenfor.
Vil du indrette dig i den nordiske stil, skal du gå efter:
- Hvide, grå og lyse farver
- Havemøbler i lyst træ – evt. sort hvis du kan lide det grafiske look
- Klare vaser med friske blomster
- Fåreskind og puder i neutrale farver
Den romantiske terrasse
Er du vild med pasteller, fine blomster og en svenskinspireret romantiske stil, så kig med her.
Er den romantiske stemning lige noget for dig, skal du gå efter:
- Rolige pastelfarver
- Masser af blomstrende buske og krukker
- Havemøbler i flet
- Tæpper og tekstiler i rosa, blå og lyse toner
Vil du have mere inspiration til haven, kan du læse med i denne artikel, hvor vi guider dig til at skabe en dejlig udendørs hyggekrog.
3 Comments