Loftlejlighed på Nørrebro

Et småt hjem behøver hverken at mangle hygge eller plads. Det er denne lille loftlejlighed på blot 45 kvm et godt bevis på.

– – –

Vi har længe haft lyst til at vise jer denne her loftlejlighed. Det er et gammelt tørreloft på Nørrebro, og vi elsker de kreative og skæve løsninger, der er lavet for at gøre boligen så rummelig som mulig. Her er kun ét rum, men der er alligevel blevet plads til både hygge, arbejdsplads og gæster i boligen. Og faktisk har lejligheden dannet ramme om en periode i MetteMajes liv: det er nemlig hende, der har sat den i stand og boet der, indtil hun rykkede videre med kæresten.

Lejlighed, tørreloft, indretning af lejlighed, et-værelses lejlighed, indretning på få kvadratmeter, småt men godt, indretningstips
Selvom det er en et-værelses lejlighed, så har MetteMaje alligevel fået skabt et rum i rummet ved at gemme sengen væk bag vægge af OSB-plader.

– og det er ikke uden grund, at MetteMaje faldt for lige præcis denne lille loftlejlighed:

Mit lille loft skærmer mig lidt mod byen, som jeg helt sikkert elsker, men som også trænger sig sådan på, at jeg indimellem bliver lidt træt. Så har jeg brug for bare at sidde her i hulen og summe over tingene, og det er den her lejlighed perfekt til.

De skæve vinkler gør lejligheden til noget særligt

Lejligheden er skøn, men den er på alle måder lillebitte. 45 kvadratmeter fordelt på ét rum, toilet og en mini-gang. Samtidig er der så lavt til loftet, at det bestemt ikke er et egnet sted til hoppedans. Det betyder nu ingenting for MetteMaje, der i sin tid faldt for lejlighedens skæve og kringlede rum.

Jeg kunne bare se, at her kunne bliver hyggeligt og rart med lidt arbejde.

Bøger, bøger i indretningen, osb-plader, nordisk hjem, new yorker-loft, rå indretning, industriel indretning, træ
Hvert enkelt lille hjørne af denne her lejlighed er indrettet med små finurlige ting, der gør det hele super personligt.

Der skulle arbejdes en del, før tørreloftet gik fra upersonlig og upraktisk til et hjem med plads til at leve. Væggene i rummet skærmede for sollyset, og derfor var det også det første, der røg. Nu strømmer solen ind fra tidlig morgen til sen aften. Og det er det bedste ved lejligheden, hvis du spørger MetteMaje:

Det er livseliksir. Lys er det vigtigste i min verden, og det får jeg masser af her. Derfor har jeg faktisk heller ikke gardiner eller andet, der kan holde lyset ude.

Soveværelse, stue og kontor i samme rum

For at skabe en smule privatliv og ikke mindst opdele sove- og køkkenafdelingen i den lille loftlejlighed, er sengen blevet pakket lidt ind. Dog uden at det lukker af for hverken lys eller sammenhængen med resten af lejligheden.

Modsat “soveværelset” har MetteMaje gjort plads til en skøn lille arbejdsplads. Skrivebordet er en gammel fyrretræsplade, som hun har malet sort og lagt på bukkeben fra Ikea, og stolene er fundet i storskrald. Arbejdslampen er en gave fra kæresten, og det sorte anretterbord er et arvestykke.

Indretningstip, industriel indretning, lejlighed på tørreloftet, pudsede vægge, rå vægge, loppefund, vintage, arvestykker
Den rå pudsede væg spiller perfekt sammen med det sorte bord, som er et arvestykke.

 

Indretning, indretningstips, lyskæde, spejl, entre, lille lejlighed, småt men godt
Det er de små detaljer, der gør Mette Sofias lejlighed så hyggelig, at man bare føler sig hjemme med det samme.

 

Spisebord, wegner, y-stol, sofakompagniet, stue, indretning af lille lejlighed
Selv et spisebord og en lille sofa er der blevet plads til på de 45 kvadratmeter.

Vil du se flere billeder fra den skønne lejlighed, kan du finde hele reportagen på boligmagasinet.dk.