Når du skal male dine trægulve – et par gode råd!


Jeg sværger til malede trægulve, og jeg har i mine fire seneste boliger valgt at male dem hvide og grå. Jeg har derfor samlet et par par fif til dig, så du nemmere kommer igennem processen fra start til slut, hvis du også drømmer om at male dine trægulve.

Er du træt at dine gulve, og overvejer du at male dine trægulve, så er der et par ting, du skal tænke over, før du går i gang.

Du skal for det første ikke begynde at male direkte oven på dit trægulv. Det kræver både lidt planlægning og forarbejde, før du kan gå i gang – men bortset fra det, så er det en ret ligetil proces at male sine gulve selv.

Du kan jo følge den her opskrift:

1.
Kig på dit trægulv og dens overflade. Er gulvet allerede malet, fylde med lak, slidt eller andet, så er det en god idé at slibe dit gulv eller måske endda høvle det ned, hvis det er nødvendig.

I de fleste hjem kan man nøjes med at slibe gulvet og efterfølgende vaske det godt ned. Enkelte gulve kan du male direkte på, hvis det er holdt godt og ikke trænger til en slibning. Det kan du teste på et lille område, før du går i gang, så du ikke risikerer, at malingen skaller af. Mal lidt, lad det tørre og se om det holder.

Psst! Skal du flytte fra stort til småt – så få et par fif til indretningen her.

2.
Når du har sørget for, at dit gulv står råt og rent, kan du sådan set gå i gang med at male det.

Men hvis der er mange sømhuller eller små huller i gulvet, vil det være godt for det endelige resultat, hvis du fylder dem ud med træspartelmasse, inden du maler.

3.
Der kan nemt trække farvenuancer fra træet op igennem et gulv, hvis du maler det i lyse toner. Derfor kan det være en god ide at starte med at grunde gulvet en til to gange – vi gør det altid to gange. På den måde skaber du en god neutral base for din maling.

4.
Hav tålmodighed og sørg nu for at malingen får den tørretid, der står på den, at den skal have – både grunder og maling. Du risikerer nemlig at ødelægge overfladen, hvis du er utålmodig og maler før tid.

5.
Når din grunder er tør, kan du gå i gang med at male gulvet med den farve, du har valgt.

Det er meget forskelligt, hvilken fremgangsmåde folk bruger til at male deres gulve. Det handler både om gulvets størrelse, temperament og overflade – men vi plejer at male kanter med pensel og selve gulvfladen med en lang rulle.

Vil du være sikker på at gøre det korrekt i forhold til dit gulv og maling-type, så spørg efter vejledning, der hvor du køber malingen.

Se vores boligreportage fra kunstneren Bettina Holst – der også bor med malede gulve.

6.
Når du har malet dit gulv med malingen, skal gulvet tørre godt igennem, før du begynder at sætte møbler ind i rummet. Vi plejer at male det over to gange med den farve, vi gerne vil have – én gang har vi vist malet tre gange.

Lad gerne malingen tørre ekstra godt, så du er sikker på, gulvet er knastørt, når du sætter din sofa ind.

Malede trægulve er en fin måde at få et ensartet udtryk på i dit rum. Det er dog en proces, der tager tid, fordi det kræver tørretid mellem hver gang maling.

MEN det er hele ventetiden værd☺️

Køb smukke ting til din bolig i vores lille shop på Instagram – End of story!!!!

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *