Nyhed: Nyt Wiinblad i butikkerne


Wiinblad: Bjørn Wiinblad er en af de største danske kunstnere herhjemme, og han har altid haft en særlig plads i mange danske hjem. Nu er der netop kommet en nyfortolkning af Wiinblad på markedet – og det er smukt og eksotisk .

Rejserglæde og lysten til at skabe smil var noget af det, der kendetegnede Bjørn Wiinblad og hans univers af kunst. Han var alsidig, og de fleste danskere kender hans ting, enten fordi de selv eller et familiemedlem har haft eller har noget stående i stuen lavet af ham.

Bjørn Wiinblad levede fra 1918-2006 og nåede i den tid at lave enorme mængder af arbejde, der den dag i dag stadig er aktuelt. Derfor bliver det også stadig sat i produktion og fortolket på – og nu er der netop kommet en ny kollektion, som taler til en tidløs og moderne indretning.

Forårets farver: Vil du vide, hvilke farver du skal indrette dig med i 2020 – så kig med her

Rolige nuancer og runde former

Den nye Wiinblad kollektion hedder “Symphony” og er en hyldest til den del af Bjørn Wiinblad, der elskede klassisk musik og hans kunstneriske mangfoldighed. Den er baseret på hans eventyrlige univers, brug af farver og teknikker.

Kollektionen består af lysestager, vaser og dekorative krukker, der alle har en overflade af dyb og fin glasur i enten grønlige toner eller rosa. Former, mønster og farver er enkle og fyldt med dybde og variation, og de passer sammen godt ind i en moderne indretning.

Kollektionen fås i udvalgte butikker blandt andet Illums Bolighus.

P.S. Dette er ikke en betalt reklame blot en nyhed om et produkt, vi selv ønsker os😊

Sulten? Få den perfekte opskrift på pizza med stenbiderrogn og gedeost lige her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *