Nyt hus – hvor?


Vi har solgt vores gamle skole – det er på en gang virkelig godt og samtidig vemodigt. Men når nu det er det, vi har valgt, så er det rigtig rart, at det er gået stærkt. Men med salget er der også opstået et nyt kapitel i vores liv. Og vi har de seneste uger været på seriøs boligjagt.

Nord for København, syd for, langs kysten eller bare midt i det hele…vi har snakket og snakket og snakket frem og tilbage de seneste uger, Daniel og jeg. Hvor er det bedst for vores familie at bo i nærheden af København…det har kostet mange søvnløse nætter og argumenter frem og tilbage.

Vi har været så bange for at træffe den forkerte beslutning (igen), at vi næsten har snakket alt til døde. Men nu er det efterhånden faldet på plads!

Et spørgsmål om penge

Jagten på et nyt hus nær København handler ikke kun om, hvor vi har lyst til at bo. Fulgte vi vores lyster, var vi flyttet tilbage til Nordvest, hvor vi boede, før vi flyttede herned. Men det har vi ikke råd til. Altså vi har ikke råd, fordi vi gerne vil have udgang til have, bo nær jorden og helst alene. Dét sætter ligesom en række begrænsninger på udvalget af boliger og gør samtidig, at priserne er ret høje både på købssummen men også ejendomsskatten og grundskyld, som man jo også (når man bor i københavner-områder) er nødt til at forholde sig til.

Så allerede inden vi valgte at sætte skolen til salg, var vi klar over, at vi ikke ville komme tilbage til selve ”byen” København. Vi har derfor været opsat på at finde noget i Husum, Kastrup eller Hvidovre. Alt sammen i cykel eller S-togs afstand til de steder i København, vi holder af at komme.

Vi har længe overvejet helårs haveforeninger på grund af det gode naboskab, men det har alligevel vist sig, at de gode boliger i god stand er forholdsvis dyre. Så det er droppet igen efter et par hus-kig.

Et spørgsmål om følelser

En stor del af vores hus-kiggeri har altså handlet om at finde gode bud på boliger indenfor et fornuftigt budget. Men det har naturligvis også handlet om følelser – og dem har der været en del af. De er gået op og ned og frem og tilbage.

Det er hårdt arbejde at sælge et hus og finde et andet indenfor en vis tidsfrist. Det er hårdt rent praktisk og det er hårdt for følelserne. Vi har prøvet det før, det der med at rive rødderne over og drager mod noget nyt. Af fjerne vores søn fra sit hjem og placere ham i noget total ukendt (I know – mit hjerte brister når jeg tænker på det – også derfor er det næste sted så vigtigt, for vi skal IKKE gøre det igen). Så vi var forberedt på, at det er slidsomt. Men alligevel rammer det hårdt og mange følelser er i spil. Både under salg, men bestemt også under et køb.

Vi har set en del steder efterhånden. Vi er forholdsvis åbne af sind og kan forestille os ret meget, så to små mørke rum i en bolig skræmmer os ikke, for der kan altid åbnes op. Men men men den rigtige følelse skal være der. Huset skal have et eller andet over sig, og heldigvis har vi ret meget samme impulser i spil, Daniel og jeg, på det punkt. Selvom Daniel går mere op i husets stand og kvalitet, hvor jeg går mere op i husets aura. Men som regel er det de samme huse, vi kan se os selv i. Det har det også været den her gang og det er jo meget godt.

Men det store spørgsmål den her gang har været at finde et sted i det rette område. Et venligt sted med gode forhold for vores søn. Det har været det vigtigste, og her må vi bare sige, at vi har været noget så meget i tvivl.

Et spørgsmål om den gode kombi

For et par uger siden var vi ude og se et lille hus i Husum. Det var ganske hyggeligt, men ikke bygget efter de standarder, vi helst vil have. Og området var heller ikke helt rigtigt. Bagefter kørte vi igennem Herlev, som vi på ingen måde har forestillet os som en bydel, vi skulle bo i.

MEN vi kører for sjov forbi et hus, som den ejendomsmægler vi netop havde set hus med, havde til salg. Vi havde set det over nettet et par gange, men slået det ned på grund af beliggenhed og pris. Men da vi kører forbi huset, siger Daniel med det samme:

”Mit hjerte slog et slag over. Det er vores hus.”

Foran os står et smukt lille hvidt hus, som vi på mirakuløs vis får lov til at kigge ind i med det samme, da vi ringer til ejendomsmægleren fra bilen. Indeni er det endnu bedre, end vi turde forvente her ved tilbagetoget mod København. Vi kan faktisk lide det her hus rigtig meget. Vi kan tilmed være i det (der er nok værelser) og have gæster (der er et kælderværelse) og have råd til det (hvis vi forhandler lidt) – DET er faktisk et mirakel med de huspriser Københavnsområdet har for tiden.

Vi er ret vilde med huset. Men hvad med området. Der er et stykke ind til København. Men vi har begge arbejdet i nærheden og kender området, og efter en del gåture og research beslutter vi at byde på huset.

Så langt så godt – problemet er bare, at jeg på en eller anden måde er en anelse i tvivl. Det er nemlig gået op for mig, at vi også kan købe noget nær vandet i Hvidovre, og det ville jo være den vildeste luksus at kunne gå tur ved vandet hver dag.

Såååå vi trækker den og kigger på huse derude blot for at konkludere, at her koster det bare mere for et hus i noget dårligere stand uden god plads til alle mand. Og så er det, vores stress og tanker for alvor går amok. For hvad er så mest vigtig…vi aner det ikke. Det ene øjeblik det ene og det andet er det omvendt. Vi snakker med venner og familie og alle mener noget forskelligt. Vi bliver endnu mere forvirrede, kører og går rundt i områderne dag efter dag i timevis.

Og vi kan ikke slippe forestillingerne om det hvide hus. Hvordan vil vi indrette det. Hvad vil vi gøre i haven osv. osv. osv.

Vi har købt et hus

Til sidst blev det et spørgsmål delvist om økonomi – det er kedeligt, men egentlig utrolig vigtigt. Vi elsker at rejse, vi elsker at gå på kaffebar, tage på smuttur i weekenden og have ro i maven.

SÅ vi har købt det skønne, fine, lille (men stort nok) hus i Herlev – og vi flytter ind til september. Det kan opfylde alle vores behov i hverdagen – og Daniels umiddelbare kærlighed til huset føles som et virkelig godt tegn. Bernhard har allerede været med derude, og vi har mødt hende, der bor der nu – han hoppede rundt både ude og inde, som om han hørte til, og hun er noget af det sødeste. Hvis ikke det er et godt tegn, så ved jeg snart ikke, hvad det erJ

Vi har altså købt et hus i Herlev. Der skal gøres lidt, så vi tager endnu en omgang istandsættelse (denne gang i light udgaven) fra den 15. juli, hvor vi får nøglerne.

God Weekend derude☺️

Et lille foto af vores nye hjem lånt fra salgs-annoncen.

4 Comments

  1. Det ser ud til at være et dejligt hus. Jeg er sikker på, at I får det gjort til jeres helt eget hjem, når tiden er til det. Ønsker jer en dejlig sommer. Kh Britta

  2. Tusind tak Karina for din søde kommentar – du har helt sikkert ret – og jeg tror også, at vi har besluttet os for, at “småt og godt” er det, vi går efter i det nye hus. Jeg tror bestemt, vi får det rart der, når først hele flytteprocessen er overstået:):)

  3. Åh hvor ser det skønt ud, det kan da kun blive godt. I mit legehus som barn, havde jeg et lille hjerte hængende, hvor der stod “hvor der er hjerterum, er der husrum”, og det kan jeg kun nikke genkende til 🙂 Det handler om at indrette sig både i livet og fysisk i sin bolig, så tingene kan gå op og man kan efterleve sine drømme. Kh Karina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *