Opskrift på boller: Verdens nemmeste morgenmad til weekenden


Boller: Hver weekend (næsten) står Daniel op og bager boller til vores morgenmad. Og det må vitterligt være verdens nemmeste boller, han laver – det tager ikke lang tid fra han går i gang, til vi kan sætte os ved bordet og nyde weekend-hyggen.

Få opskriften lige her:

Som de faste følgere på Instagram (@100kvm_eventyr) ved, så elsker vi at hygge med morgenmaden i weekenderne og det gør vi stort set altid med friskbagte boller.

Bollerne laver Daniel og de kræver hverken tid eller ret mange ingredienser – det er klart, at et godt langtidshævet brød kan noget helt særligt, men det har vi ikke tid til herhjemme. Så de hurtige boller er vores kompromis – her får vi en god varm bolle, der fungerer godt, smager godt og den opskriften fejler ganske enkelt aldrig😊

Mums!!! Få også opskriften på den lækreste kartoffelpizza med gedeost og stenbiderrogn.

Opskrift på verdens nemmeste boller

Ingredienser:

50g gær
4-5 dl lunken vand
1 spsk honning
1 æg
En sjat havregryn, gryn, kerne eller hvad du har i skuffen
Mel – til dejen binder og klister let (altså det varierer alt efter hvor mange havregryn og kerner, du bruger)
Lidt salt

Sådan gør du:

Opløs gær i vandet.
Bland resten af ingredienserne i skålen sammen med vand og gær og fyld mel i til sidst – dejen skal være let klistret, men den skal ikke flyde ud – gør den det, så tilsæt mere mel.

Brug to skeer til at forme en rund og rustik bolle. Læg den på bagepapiret på en bageplade.

Sæt bagepladen ind i en kold ovn på 220 grader i 18-22 minutter til de er gyldne på toppen.

Bum! Så har du en god og nem morgenbolle😊

Og ja…du har læst helt rigtigt. Bollerne skal ikke hæve – det er derfor de er så perfekte til den travle familie, som ikke når at tænke på morgenbrød dagen før.

Pssst!! Her på A Little Story er vi begge selvstændige – drømmer du om det samme? Læs lidt om fordele og ulemper lige her!

2 Comments

  1. Hej Hanne,

    Jo for dælen – der skal mel i, jeg havde bare formuleret mig lidt dumt. Forhåbentlig kan det bedre forstås nu:)
    God weekend:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *