Sofa-tanker efter en weekend fyldt med skønne oplevelser

Vi har brugt de sidste par dage på gode oplevelser. Vi har besøgt Skovtårnet ved Rønnede, spist frokost på Frederiksminde, været i biffen og på pizza-date. Plus rugt en hel søndag eftermiddag på at kigge på sofa.

Vi har kigget på sofa i weekenden, og sikke et projekt altså. Det er jo umuligt at beslutte, hvilken model fra hvilket firma der er bedst. Vi brugte et par timer af Daniels fødselsdag på den “sjove” oplevelse, og senere sagde jeg til ham, at det og en tur i Fields absolut ikke kommer til at ske på min fødselsdag i december.

Til gengæld ku’ jeg godt nuppe en frokost på Frederiksminde og en gåtur i skovtårnet, som vi gjorde lørdag.

Det med sofaen…

Lige nu sidder vi på en lille blå sofa, som vi har lånt af Daniels firma. Vi har dækket den med et tæppe, og det ser faktisk små-træls ud. Det fungerer fint, men altså det tæppeværk støver og ryger rundt, bare man har siddet der i to minutter.

Da vi flyttede til det lille hvide hus, vidste vi ikke, om der overhovedet var plads til en sofa. Vi vidste bare, at vores gamle var nedslidt og for stor, så den gav vi væk. Først troede vi, at vi skulle bygge et siddemøbel i vores karnap i stuen. Så gik det op for os, at vi egentlig ville være kede af at miste den ekstra plads på gulvet og muligheden for at gå hen til vinduerne og kigge ud. 

Så som det er nu, står den lille sofa langs væggen – og det er her, vi har tanker om at stille en ny (ret) lille sofa. Men hvilken lille sofa er så stor nok uden at være for stor? Og hvilken type sofa kan vi godt lide?

Dét har vi snakket en masse om, og vi snakker stadig om det. Havde vi penge som skidt, købte vi sikkert en god designersofa. Men det har vi ikke, og vi er også urolige for at give alt for meget for en sofa, da vi godt ved, hvor hurtigt man kan nusse sådan en til. Og præcis derfor er vi heller ikke på udkig efter en brugt sofa.

Vi bor stort set kun med genbrug herhjemme. Ting vi har arvet, overtaget, købt på auktion, DBA eller loppemarkeder. Men vores topmadrasser er nye, og det skal vores kommende sofa også være. Simpelthen fordi vi har brændt nallerne to gange med brugte sofaer, som vi troede ville være ok, men som lugtede selv efter rens. Og vi havde på en måde svært ved rigtig at putte os i hynderne, for ja, alle ved jo, hvad der ind imellem sker i sådan en sofa… så spilder man kaffe, så tisser barnet igennem, så kaster hunden op, så omfavner man osv., så taber man halvdelen af aftensmaden og der sættes bussemænd fast bag ved armlænet, og alt muligt andet. Så ja, vi vil gerne ha’ en ny sofa selv i de her miljøtider, som vi ellers er total fans af ☺️

Men selvom sofaen skal være ny, skal den altså hverken være stor eller alt for dyr. Den skal måske slet ikke stå der for evigt, eller måske får vi en dag udvidet karnappen, og så kan vi lave et rigtigt hjørne. Ej, det er drømme, og det kommer ikke til at ske de næste ti år. Vi er nødt til at tage det fornuftige voksenvalg og lave kælderen først. Den trænger, men det laver jeg et helt indlæg om senere.

Ta’ aldrig barnet med

Nå, men vi har kigget en hel masse på nettet efter sofa, og vi har besøgt et par butikker. Og nu kiggede vi så igen i søndags med høje forhåbninger og Bernhard under armen.

Allerede her udfordrer vi os selv fra starten, for alle ved jo, at man ikke skal tage på alvorlig møbelkiggeri med et lille barn. Men altså – han kunne ligesom ikke være alene hjem, så med kom han. Det gik fint, og udover lidt utålmodighed var han rimelig medgørlig, til dels også fordi han til sidst fik lov til at kigge Gurli Gris på telefonen. Og her fandt han sig så en sofa, hvor han gjorde sig komfortabel.

Bernhard mener, at sofaen skal være lyserød, fordi det er hans favoritfarve. Jeg er selv meget begejstret for lyserød eller måske nærmere rosa i indretningen, men tænkte ikke lige, at det skulle min sofa også være. Men vi faldt faktisk over en ret fin støvet rosa på en sofa, vi alle syntes om – selv Daniel. Vi har før haft grå sofaer, det vil vi ikke igen. Måske går vi med en rosa nu. Men først og fremmest skal vi lige beslutte os – og det kunne vi slet ikke – så var den ene model for meget sofa, den anden for stor, den tredje for lille og så videre. 

Jeg tror ikke, den perfekte sofa findes for os – og helt grundlæggende er vi ikke sofamennesker. Vi synes ikke, sofaer er pæne. Vi elsker stole, vi er totalt stolemennesker. Men sofaer er åbenbart en svær ting for os. Men de er jo ret rare at dase på. Og efter en måned kun med lænestol og daybed må vi alligevel erkende, at vi er nødt til at have en lille sofa i hjemmet.

Status på den her blæsende mandag er, at vi lige snakker lidt mere om det i aften 😊

Vi fik madder og en god gåtur

Turen ud og kigge på sofa foregik altså i går, hvor det også var Daniels fødselsdag. Og om jeg fatter, at han gad lave det på sin fødselsdag, der også var en søndag. Vi havde et par gange snakket om, hvad vi skulle lave på dagen, men på en måde fik vi aldrig rigtig planlagt noget.

Vi havde det obligatoriske store morgenbord med kaffe, brød, kage og meget mere. Resten af dagen var vi lige på rundtur og altså også på sofajagt. Jeg tror lidt, at Daniel tænkte, det ikke var nødvendig med en planlagt dag, fordi vi havde besøg af hans mor fredag og lørdag. Hun tog hjem efter morgenmad søndag, og vi havde et par skønne dage, som I endelig skal kopiere, hvis I mangler noget rart at lave en weekend.

Fredag fik vi lov til at smutte på kærestetur, så spiste hun aftensmad med Bernhard og puttede. En sjælden luksus for os, da vores forældre bor i Jylland og på Fyn, så stort set alt gør vi sammen med Bernhard. Ja, faktisk har vi været så heldige i den her omgang, at Daniels mor havde Bernhard i fredags, og mine forældre havde ham weekenden før – total skønt👏🏻

Nå men fredag blev altså brugt på en tur forbi vores gamle hood i Nordvest, hvor vi snuppede en pizza på vores stamsted Behov. Det åbnede på gaden ved siden af vores, da vi boede derinde, og de laver altså gode pizzaer. Bagefter var vi i biffen og se ”Ser du månen, Daniel” – en enormt god, rørende og tankevækkende film. Jeg kendte naturligvis historien, men altså hvor slår filmen alligevel pusten ud af en. 

Skovtårnet – et besøg værd

Og som om vi ikke havde fået nok på oplevelses-kontoen allerede, så tog vi i Skovtårnet ved Rønnede med Daniels mor lørdag. Det var hendes fødselsdagsgave, at vi tog på tur sammen alle fire. Og sikke en skøn dag – vejret var fint, og da vi boede på den gamle skole, kunne vi følge med i byggeriet af tårnet på afstand. Så det var sjovt at være der i lørdags, og sikke et byggeri. Det var flot og passede godt ind i skoven, og hele setuppet var meget større end vi troede. Her var kaffe- og madboder, smukke gå-stier langs træerne og åen. Det var en smuk gåtur, der helt ideelt havde fået total topscore, hvis bare vi ikke havde gået som sild i en tønde. Men pyt med det, det var fint og godt.

Se mere om Skovtårnet lige her

Bagefter tog vi på Frederiksminde ved Præstø for at spise smørrebrød til frokost. Det var det fineste sted, som vi længe gerne har ville besøge. Nu kunne det lade sig gøre, og det var hele køreturen værd. Vi sad med kig til vandet, og selvom vi have Bernhard med på fin restaurant, var der ingen snobberi her. Tjeneren var super cool, hentede sidde-pude til Bernhard og sagde, at her skulle man altså spilde på den hvide dug. Tak for ham og for en super god frokost lavet på de bedste råvarer.

Har du selv lyst til at besøge Frederiksminde, så kig nærmere på det her.

Så ja – I kan jo nok forstå, at en tur ud og kigge på sofa var det mindst spændende, vi har lavet i en ellers skøn og herlig weekend☺️☺️☺️

Psst!!! Vi har ikke indgået aftaler med nogen eller fået gratis oplevelser – vi anbefaler dem af egen helt fri vilje☺️

Se de seneste boliger vi har lagt op på bloggen:

Et indbydende og hyggeligt familiehjem i Grenå med naturlige farver og keramikfund.

Og et idyllisk hus på landet med skønne tapeter på væggene og et veldækket bord.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *