Jagttrofæ, trofæ, gevir, udstoppede dyr, trofæ i indretningen, trofæ på tapet, indretningstips, indretning

Guide: Trofæer i indretningen

Trofæer, gevirer eller udstoppede dyr. Kært barn har som bekendt mange navne. Men uanset hvad du kalder dem, så kan de rå trofæer være et naturligt indslag i din indretning, som på mange måder kan give personlighed til hjemmet.

– – –

Trofæer kan være fede og rå. I hvert fald i små mængder. Og på den rigtige plads. Men de kan også være lidt for meget af det gode, hvis du ikke passer på. Vi har besøgt en del hjem gennem tiderne, og uanset sæsonens tendenser, så går trofæerne igen mange steder. Nogle steder er det vellykket, andre steder er det knap så kønt.

Vil du integrere trofæer i din indretning, så overvej, hvad der passer bedst til dig. Et massivt gevir er lidt af et statement, som du kan understrege ved at vælge den hele rigtige placering. Leg med små stillebens, sæt trofæet op på en baggrund af tapet eller lad det hænge, som det eneste blikfang på en ellers bar væg.

Mulighederne er mange, og nedenfor har vi håndplukket en række billeder fra nogle af de hjem, vi har besøgt, så du forhåbentlig kan finde lidt inspiration.

Stort trofæ på en mørk baggrund

Har du et stort trofæ som det på billedet, så kan du med fordel understrege det maskuline, rå udtryk ved at sætte det op på et mørkt tapet. Trofæet får i den grad lov til at stikke ud, og de små skeletter på hver sin side er med til at få trofæet til at synes endnu større.

Jagttrofæ, trofæ, gevir, udstoppede dyr, trofæ i indretningen, trofæ på tapet, indretningstips, indretning
Det kæmpestore trofæ er placeret midt på et mørkt tapet og centreret over spisebordet, så det i den grad skaber blikfang. Den mørke baggrund giver trofæet et elegant islæt.

En del af et stilleben

Det magiske trick i en levende indretning er at skabe små stillebens rundt omkring i hjemmet. Og her kan du sagtens integrere dine trofæer. Nedenfor har én hængt sit trofæ op, så hovedet stikker ud af et lille skab, mens en anden har hængt dem over hinanden på en hyggelig væg. Begge steder glider de nærmest umærkeligt ind i indretningen, fordi de er omgivet af flere andre elementer.

Jagttrofæ, trofæ, stilleben, indretning med trofæ, gevirer, gevir på væggen, trofæ på væggen
Når trofæerne er en del af et stilleben, så glider de mere naturligt ind i indretningen.

Blikfang på en hvid væg

Hvis du er vild med det rå udtryk og gerne vil bruge trofæet til at skabe blikfang, så lad det hænge alene på en hvid væg. Her får trofæet lov at stjæle opmærksomheden, og det understreger det rå og maskuline udtryk. Vil du bløde det lidt op, så kan du eventuelt stille en fin, grøn plante sammen med.

Trofæ, jagttrofæ, indretning, indretning af stue, jagttrofæ i stuen, indretningstips,
Trofæet skaber blikfang, bryder de lyse vægge og giver modspil til den resterende indretning.

Og så lige et par ekstra billeder til inspiration…

Trofæ, jagttrofær, gevir, trofæ i indretningen, indretning af stue, indretningstips
Det store trofæ udgør nærmest et kunstværk i sig selv.
Jagttrofæ, trofæ, gevir, indretning, indretningstips, stue, køkken, a little story, boligreportage
De små trofæer er ikke så voldsomme i sit udtryk – slet ikke når de omgiver sig med en feminin og lys indretning som her.