Udendørslamper - Lily spots fra Philips Hue

Udendørslamper: Hvilke havelamper skal du vælge?

(reklame) Udendørslamper skaber stemning i haven, øger sikkerheden og gør det lettere at orientere sig. Men hvilke lamper skal du vælge, og hvor skal de placeres – og må du egentlig selv installere dem?

Helt grundlæggende kan man sige, at udendørs lys skal opfylde tre funktioner; orientering, sikkerhed og stemning. Men det er ikke alle lamper, der egner sig til de forskellige situationer, og derfor skal du overveje, hvilken lystype du har brug for, inden du køber.

Vi plejer at dele udendørslamper ind i to kategorier: De funktionelle lamper, der guider dig sikkert op ad havegangen og de stemningsskabende lamper, der giver flot lys i haven.

Ved havegangen har du brug et praktisk lys, der gør, at du kan se stien og ikke snubler i mørket. Lyset kan sagtens være dæmpet, så du samtidig skaber en hyggelig atmosfære.

Ved hoveddøren er det en god idé med en udendørslampe, der lyser godt op, så du kan finde dine nøgler, se hoveddøren og samtidig forebygge indbrud ved at lyse området op. Er det muligt, kan du overveje en lampe med sensor, der tænder automatisk ved bevægelse. Så slipper du for at have lyset tændt, mens du ikke er hjemme.

I haven er det ikke funktionen, der er i centrum, men derimod æstetikken. Vælg udendørslamper, der giver et smukt lys, og sæt gerne spots på både hus, træer og buske.

Må du selv installere udendørslamper?

Det kan være kompliceret med udendørslamper, fordi de færreste af os har strøm, stik og udtag udvendigt, og det kræver en autoriseret elinstallatør at etablere både udendørsafbrydere og stikkontakter.

Det samme gælder, hvis du gerne vil installere en udendørslampe, der skal tilsluttes en kontakt inde i huset. Det er nemlig også en fast installation.

Har du til gengæld en udendørs stikkontakt, og skal dine udendørslamper blot sættes i stikket, må du installere dem selv. Sådan nogle har Camilla fået – fra Philips Hue-familien – og hun er lige gået i gang med at teste dem.

Udendørslamper - Lily udendørs spot fra Philips Hue.
Lily udendørs spot fra Philips Hue

Nem installation af udendørslamper

Jeg har fået tre Lily udendørs spots i gave, og da jeg i første omgang gik ind i samarbejdet, tænkte jeg, at lamperne ville egne sig perfekt til terrassen. I virkeligheden viste det sig, at vi havde langt mere brug for lys på huset. Både fordi huset ikke er oplyst andre steder end ved hoveddøren, og fordi havegangen er sådan lidt mørk og usikker at gå på, når der ikke er noget lys.

Jeg må indrømme, at det, der tændte mig ved lamperne, var, at de kan installeres uden hjælp fra en elinstallatør (og uden hjælp fra Torben), fordi de skal tilsluttes en stikkontakt, og dem har vi to af udenfor.

Men er det så ligeså nemt, som de lover?

Ja. Det må jeg sige. Jeg pakkede lamperne ud af æsken, satte spydende fast, så de kunne sættes i jorden, placerede dem og samlede ledningerne og gravede dem ned.

Samlemuffe til udendørslamper fra Philips Hue.
Lamperne fik jeg i en startpakke med tre lampe, kabler og samlemuffer. Det gav sig selv, hvordan lamperne skulle samles, så kun én af dem, skulle tilsluttes stikkontakten.

Det eneste problem, jeg reelt set havde, var, at der ikke var kabel nok med startpakken, så jeg kunne ikke forbinde lamperne med stikket. Det i sig selv behøver jo ikke at betyde noget, men min lokale Silvan havde heller ingen kabel, så den weekend, jeg havde tænkt mig at sætte lys op, blev skubbet temmelig mange uger, så ja… Hvis du kaster dig over et lignende projekt, så sørg for at bestille nok kabel i første omgang 🙂

Startpakken koster i øvrigt 2.249 kr. for tre spots + kabler til at samle lamperne. Og så skal du samtidig investere i en Hue Bridge, hvis du vil styre lyset fra din smartphone eller tablet.

Bestem selv lysstyrke, farve og intensitet

Nå ja. Nu sagde jeg godt nok, at det var den nemme installation, der tiltalte mig, men faktum er, at jeg også er lidt af en tekniknørd, så jeg elsker, at jeg kan styre lamperne med min telefon.

Det foregår ved hjælp af en Hue Bridge, som er sluttet til vores wi-fi og en app fra Philips Hue.

Hue Bridge fra Philips Hue

Med app’en kan jeg vælge mellem 16 millioner farver og alle nuancer af hvidt, hvilket jeg egentlig ikke gør – jeg kan bare godt lide at have muligheden. Børnene er til gengæld vilde med det, og de ser helst, at vi laver et miks af grønne og røde farver, så der bliver lidt julestemning på huset 🙂

Du kan også time belysningen ved hjælp af app’en, så lige nu er udendørslamperne fx sat til at tænde ved solnedgang og slukke ved solopgang. Ret smart.

Jeg mener i øvrigt, at man kan skifte alle sine elpærer til Philips Hue, så man kan styre både hus og have med telefonen, men så langt er vi ikke kommet endnu. Men lur mig, om ikke det ser stille og roligt, efterhånden som de nuværende springer.

Nedenfor har jeg lavet en lille video, hvor I kan se mulighederne med lyset på min Philips Go lampe. Egentlig er lampen også tiltænkt udendørs brug, men lige nu bruger jeg den bare rundt omkring i huset efter forgodtbefindende.

Philips Go justeret med Hue-app’en

Hvordan vælger du den rigtige lampe?

Personligt er jeg blevet ret vild med mine Lily spots, og jeg tror, vi udvider sortimentet til foråret med flere af samme slags. Vi vil gerne have lys på terrassen og måske også i haven.

Men det er jo ikke sikkert, at du deler min begejstring, så hvordan vælger du selv den rette lampe?

I A little story anbefaler vi altid at se på funktionen først. Nedadrettet lys er godt til gangstier, mens opadrettet lys fungerer godt på husmuren. Koncentreret lys er et must ved hoveddøren, mens stemningslys gerne må være mere spredt. Herefter er det et spørgsmål om smag, og i sidste ende en vurdering af om form, farve og materiale passer til husets stil.

Sådan ser lyset ud på husmuren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *